Nu har jeg valgt at tage et personligt emne op, som har fulgt mig i lang tid. Næsten dagligt får jeg mails og kommentare om emnet, for det meste er det "positive" kommentare omkring det, hvis man kan sige det, men tit er det også nedladende, og kommentarer der gør mig ked af det, og får mig til at tænke over tingene.
Jeg så for et par dage siden en video på youtube, og den fik mig til at tænke over det,
og da jeg så vågnede til en besked igen idag, om emnet, valgte jeg at skrive et indlæg om det, én gang for alle.
Jeg har i hele den tid jeg kan huske, være en slank pige. Når idræts lærene snakkede om at man skulle altså dyrke idræt for at holde sin krop flot og slank, ga' det aldrig rigtig nogen mening for mig, for jeg har aldrig gået til nogen form for motion, eller cyklet en tur fordi jeg trængte til det, eller tænkt over hvad jeg spiste, fordi jeg aldrig har haft brug for det. Jeg vejede mig aldrig, andet end når man var til sundheds tjek hos sundhedsplejeskern, og læste aldrig hvad hun havde skrevet på den gule seddel hun sendte med hjem til mine forældre, fordi jeg ganske enkelt ikke kunne læse det, pga. hendes skrift.
Jeg gemte det hele væk, folk sagde tit til mig, at det at være tynd, uden egentlig at ha' gjort noget for det, det var jo bare positivt! Jeg glemte alt om det, man tænkte jo ikke så meget på små intet sigende problemer, lige så meget som man gør når man bliver ældre - Lige indtil at der kom en flok piger, og spurgte mig "Er du syg eller hvad, får du aldrig noget og spise, hvad er der galt med dig".
Tiden kom til konfirmations året. Min vægt stod på 37 kilo hvilket er under gennemsnittet, i forhold til hvad man skal veje der, og jeg var fuldstændig panisk. Jeg skulle ikke veje over 40 kilo på min konfirmation. Jeg tænkte over hvad jeg spiste, hvad jeg drak, og jeg måtte ikke spise for meget af hverken dét eller dét. Min mor hun begyndte at spørge ind til, hvorfor jeg ikke spiste så meget som jeg plejede, og jeg forklarede hende ganske ærligt, at jeg skulle ikke veje over de 40 kilo, inden jeg skulle konfirmeres, det ville jeg bare ikke. Hun tog det seriøst, og forklarede mig, det er der jo intet galt i. "Du skal tænke på, at lige nøjagtig i dén her fase i det liv, der bliver din krop ændret. Selvom man ikke får en større mave, så vil man alligevel tage på." Og det er jo rigtigt.
I år var det 4 år siden, at jeg havde et mindre problem med min vægt. Jeg var undervægtigt - Men ikke noget der var sygeligt overhovedet. Jeg får tit spørgsmål om hvordan det går med min spiseforstyrrelse, fordi de har læst en kommentar, hvor der stod et spørgsmål om jeg havde det. Jeg har aldrig haft en spiseforstyrrelse, jeg har aldrig haft et problem med mad, eller en trang til at blive slank. Som jeg har skrevet ovenover, tænkte jeg på et tidspunkt meget over hvad jeg spiste, jeg stoppede med at spise slik, og log vær' med at overspise, men det har intet med en spiseforstyrrelse at gøre.
Den dag idag, 4 år efter, har jeg taget lidt over 10 kilo på. Men at jeg stadig er undervægtig, trods min højde og alder i forhold til gennemsnittet, det gør mig ikke sindsygt tynd og "sygelig" at se på - Langt fra. Jeg indrømmer sku gerne, at når jeg iføre mig badetøj i svømmehallen eller på stranden, så gør jeg som alle andre gør - Trækker lidt ind på maven, så det lige får selvtilliden til at boble lidt, i ved. Jeg går aldrig i tæt siddende trøjer, fordi at jeg føler det ubehageligt, at folk kan se hver eneste form man har på kroppen, om den så er trænet, eller er lidt for stor. Jeg får tit bemærkninger - Hvilken maskine bruger du, når du træner i centeret? Hvordan holder du dig så slank, osv. osv. osv.
Jeg spiser hvad jeg har lyst til. Om det så er McDonalds, slik posen i skabet, eller noget af det chokolade vi købte sidst vi var i Tyskland. Jeg går slet ikke op i hvad det er jeg spiser - Og det eneste jeg kan svarer tilbage på folks spørgsmål, er at der er forskel på folks kroppe, nogle har høj forbrænding, andre har ikke.
Men lad nu vær' med at tænke på alt det træning, kost og vægt. Livet har vi sku kun et styk af, hvorfor så ikke leve det, og spise hvad vi har lyst til? Så lang tid man bare er sund og rask.
Nu vil jeg drikke noget cola, spise lidt slik,
imens jeg vil ligge og dovne resten af aftenen, under min dyne.
Og husk på; din krop er smuk.
Fedt indlæg!
SvarSletHvis du vejer ca. 10 kg mere end 37, så er du altså virkelig undervægtig. Hvordan kan du så sige at du ikke er syg?
SvarSletHun er ikke syg, fordi hun har ikke noget sygeligt forhold til mad.
SvarSletI don't get it - Man må gerne sige at det ikke betyder noget at en pige lige vejer et par kilo for meget, det har ingen betydning. Men når man vejer et par kilo for lidt - SÅ bryder helvede løs, fordi så er man jo usund!! :O
Hvis hun er decideret underernæret og har et sygeligt forhold til mad, kan man snakke om at hun er syg, men det har hun ikke. Hun har et sundt forhold til sin krop, og så længe hun har det, kan tallet på vægten og det man spiser, være mere eller mindre ligegyldigt.
Jeg har det lige omvendte "problem" - Jeg er en kvinde med kvindelige former og fedt på kroppen. Hvad end man så vejer for meget eller for lidt, så ser folk ned på det, og føler de har retten til at kommentere på det. WHY?! Folk må da efterhånden lære at forholde sig til deres egen krop, i stedet for at tro de må bestemme hvordan andre skal have det med deres.
Daniella har et sundt forhold til sin EGEN krop og kan lide den som den er. Det ER for pokker da det vigtigste. Jeg forstår ikke hvordan du kan sidde og sige at det er usundt.
FEDT indlæg, Daniella! Er i alvorlig mangel af en like-knap lige nu...
Helt korrekt, kender det alt for godt fordi jeg selv har en høj forbrænding.
SvarSletDet resultere bare i at jeg bliver kaldt tynd-fed i stedet for fed, men det er jo for fanden ikke en sygdom hvis man spiser helt normale mængder mad, man forbrænder det bare nemmere.
Har det på akkurat samme måde! Jeg er 174, og vejer 52 kg. Det er ikke fordi det er voldsomt lidt, men det har jeg vejet siden jeg var 12.. Jeg kan ikke tage på. Folk spørger mig også om jeg ikke skal have noget "sug" på kroppen, om jeg spiser lidt, hvordan jeg ser så sund ud. Men det er faktisk ikke sjovt. Jeg vil gerne op og veje 60 kg, og har prøvet næsten ALT. Jeg har spist masser af fisk og nødder, fordi det skulle hjælpe, men til ingen nytte. Jeg får tit bemærkninger med folk ikke tør give mig et knus, for tænk hvis jeg knækker, om storken ikke har ringet og vil have sine ben tilbage osv.. Jeg ved godt at folk har sagt det i en sjov mening, men når man kæmper for at tage på, er det altså ikke sjovt mere. Jeg har også bare lært nu.. efter så lang tid med at være utilfreds med min krop, bare at acceptere den.. på et tidspunkt når jeg bliver ældre, kommer vægten med.
SvarSletJeg ved ikke hvor sund det er at spise hvad man vil, hvis det primært er usundt? Det handler hverken om at være, eller ikke være, tyk eller tynd (Med mindre det selvfølge er sundheds-skadeligt). Det handler om at leve sundt. hvis man gør det, kommer tilfredsheden oftest af sig selv.
SvarSletDet er da super fedt, at du er afklaret med, at din krop er smuk som den er. Men af den grund bliver det usunde mad ikke mindre dårligt?
Efter min mening skal man, uanset køn, vægt, alder mm. da tænke over, og være bevidst om at spise sundt?
Jeg synes, at det største problem pt. er, at "folk" er så bevidste om hvordan det er smuk og sexet at have kvindelige former, at de, samt de overvægtige og de med kvindelige former, har ret til at se ned på de tynde.
Det er jo sygt.. det er blot det samme problem omvendt ?!
Åha.. Det var en lille brandtale herfra. Håber ikke den virker stødende for nogen?
Ellers en super fint blog, du har dig ;-)
Ja, selvfølgelig skal man tænke over hvad man spiser! Men jeg synes personligt at alle folk er blevet helt hysteriske omkring træning, sund kost osv. Slap da af, og nyd nu det liv man kun har et af. Jeg spiser hvad jeg har lyst til - Men det skal også lige siges at jeg ikke spiser usundt hver dag, langt fra.
SletFor nogle dage siden, var der en pige på min facebook venneliste, der skrev "Hvorfor er det at tynde piger er så meget mere værd end os med lidt ekstra på siderne?" Hvortil der kom kommentarer om at piger med lidt ekstra på siderne faktisk havde et hjerte, (nå da, det har tynde piger måske ikke?!), og de var rigtige kvinder osv. Der blev jeg sku helt ked af det - For det må jo betyde at jeg er død, og slet ikke er en kvinde. Hold da op.
Jeg er helt enig med dig i, at man skal spise sundt og tænke over hvad man udsætter sin krop for. Men slanke mennesker får sku ikke retten til at kigge ned på større mennesker, fordi der er den forskel på tallet på vægten, men folk med ekstra på siderne, har heller ikke retten til at svine slanke mennesker til fordi de måske har kroppen, de andre gerne ville ha'.
Jeg er virkelig glad for, at du fandt min blog, så jeg også kunne finde din! Hvor er det bare herligt, at du kan stå frem med sådan et indlæg. Jeg har selv haft det præcis som dig - er helt forundret over, hvordan vores historier kan være så ens... Wauw, helt klart fast læser! :)
SvarSletDu er jo heller ikke så høj. Og så farligt er det nu helleri ikke at være undervægtif. Jeg har både været overvægtig og undervægtig.
SvarSletOg man kan altså godt spise hvad man vil selv om man ikke spiser slik hver dag og godt være glad for at dyrke motion uden at tænke på ens vægt!!!
Har set billeder fra din konfirmation og jeg synes nu ikke at det ser så slemt ud..... Hvis jeg ikke havde læst dette havde jeg aldrig vist det for kan ikke se det på dine billeder...
Og du er vist heller ikke undervægtig mere hva? (:
Jeg er 1.77, så jeg ved ikke hvad "ikke så høj" er, i din verden. Indlægget er netop et "tilbage svar" til de utallige kommentarer jeg får, om at jeg har spise forstyrrelse - For det har jeg ikke!
SletJeg var og er stadig undervægtig, men det har aldrig været på et sygeligt plan nej, så det er jo ganske klart, at du ikke kan se det på billederne.
Og jo, jeg er stadig undervægtig - Read the text. MEN, det at man er undervægtig, er ikke ensbetydende med at man er fucking tynd, og sygelig at se på...