Mennesker bliver spist

I sidste uge var jeg inde at se "mennesker bliver spist". Jeg har efterhånden set traileren til filmen rigtig mange gange, når jeg har været i biografen, og lige fra første gang var jeg helt sikker på at den skulle jeg ind at se. Filmen handler nemlig om en ældre mand, der bare lige pludselig begynder at glemme. Han bliver dement. Det er en sygdom jeg efterhånden kender ret godt til; da min morfar nemlig har det, og derfor tænkte jeg at det var et "must see". 

Herluf er en ældre herre der trofast passer sit mekaniker job, og når arbejdsdagen er færdig, så vender han lige så trofast hjem til sin kone Ingelise. Ingelise er dog knap så trofast, hun har nemlig en affære uden at Herluf ved det. Og sådan går hverdagene så nemt, med job og herre-hygge i drivhuset. Det hele bliver kun afbrudt af deres datters bryllup - det tredje af slagsen. På jobbet begynder Herluf at glemme selv de vigtigste ting, og en dag kommer han ikke hjem, ligesom han plejer. 

Se traileren her. 

En chance til

Der er skår i den ellers fine facade, hos politimanden Andreas og hans smukke kone. De bor i det fineste hus lige ud til Vejle Fjord, som er julepyntet med lyskæder. Indeni er glæden stor, de er nemlig stortset lige blevet forældre - men glæden varer kort. På en helt almindelig polititur grundet nabostøj, bliver Andreas og hans kollega sendt hen til et "narko par"ved den velkendte Tristan (Nikolaj Lie Kaas), som er yderst kendt indenfor politiet, grundet vold og stoffer. Indenfor finder de Tristans kæreste (Lykke Maj) som ikke er tilfreds med politiets besøg, og som ihærdigt prøver at holde dem væk fra det skab i gangen, hvor der spædbarn ligger - misrøgt.

Ved begge ny ud knækket forældrepar, spirrer volden frem. Andreas og hans kones søn er på "uforklarligvis" død da de kigger i vuggen og kampen for at beholde sin familie, regner man jo nærmest med ingen ende vil tage. Den perfekte forbrydelse, i form af en levende erstatning af en misrøgtet baby, tyvstjålet fra et "narko par", der "ikke fortjener bedre". Se traileren her. 

Mænd og høns

På premiere dagen var jeg inde at se "mænd og høns". Jeg havde faktisk gået og glædet mig til at se denne film - på trods af at jeg hverken har set traileren eller snakket med nogle der havde. Jeg er bare ganske vild med både Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen; og dét er vidst grund nok til at komme afsted til biograferne. Min holdning til filmen var dog lidt en anden, imens jeg sad der på biografsædet. Filmen er lige et tak hen imod at være virkelig underlig - men godt lavet, dét er den fandme. Historien er så godt skrevet, ned til mindste detalje; for slet ikke at tale om skuespillerne og deres kæmpe talenter. Én ting er jeg dog næsten ret sikker på - man tager ikke ind i biografen, og har fornemmelsen for hvad der sker i slutningen (andet end hvis man selvfølgelig har hørt det).

Elias og Gabriels far dør på hospitalet. (Mads Mikkelsen og David Dencik) Faren har efterladt en video, hvor han har filmet sig selv der fortæller at han ikke er Elias og Gabriels biologiske far og at de har hver deres mor. Jagten på deres biologiske far og mødre går i gang, og de ender på en næsten udkendt øde ø i udkands Danmark, hvor deres far og tre sindsyge halvbrødre, er bosat på det nedslidte sanatorium. De er nu fem brødre i alt: Elias, Gabriel, Franz, Gregor og Josef, og har allesammen noget tilfælles med hinanden og deres far - nemlig læbeganespalte, som de selv kun en enkelt gang i filmen, nævner som hareskår. 

Det hele ender i en fuldstændig vanvittig historie, som ikke er særlig nem at sige noget om, uden at man røber noget - enten kan man li' den, eller også kan man ikke. Men humoren er ikke at tage fejl af - sjov, dét er den altså. Se traileren her. 

All inclusive

"Jamen.. Skal far ikke med? Hvor er far..?" - Spørger 30 årige Ditte, som er datter af Lise og søster til 37 årige Sigrid. De står midt i lufthavnen og er fuldt ud klar til at tage turen mod Malta, for at fejre Lises 60 årige fødselsdag. Hele planen var egentlig at det var - mor, far og deres to børn, men sådan blev det ikke. "Hvor er far?" var spørgsmålet, og svaret lød på "Far er død..." "Hvad..? Er far død...?!" hvortil 60 årige Lise lynhurtigt får fjernet tårene i øjenkrogen på hendes uvidende datter - "Nej nej nej. Han er ikke død. Det var jo bare for sjov" - Så er standarden ligesom lagt til hvilken slags film man sidder og er klar til at se (og dét skal altså siges med et godt grin!). Familie idylen er krakeleret efter at Lises mand og hendes børns far, blev fundet sammen med den noget yngre Jonna, som er bogholder. Nu vil Lises 30 årige datter (som spilles af Danicia Curcic) finde en mand til hendes mor.

Jeg blev vanvittig positiv overrasket over denne film - tænkt at 3 skuespillerinder kan formå at få en til at grine så meget, igennem en film på lige godt 1½ time; og jeg er ret overbevist om at kvinden der sad bag mig i biografen er ret enig med mig i, at filmen er virkelig højt grinene sjov. 

"My name is Lis... Eh, Lies. And this is my daughter Sigr... Secret", "Oh... Hello Lies and secret!"

★★★★★★

Kapgang

Jeg er pjattet med danske film. Og kort efter premieren på "Kapgang", var jeg selvfølgelig inde at se den . Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden - men jeg synes det er hyggeligt at læse, og lave små anmeldelser, - også er de der jo, til når filmene kommer på Dvd. Filmen er en god blanding er virkelig mange ting. Virkelig mange. Og noget af det er måske også lidt for meget. Men trods død, sorg og forvirring - så er der i dén grad også mange ting af grine af. 

_____________________________________________________________________________________

Ligesom i filmen "Drømmen", er vi sammen med Niels Arden Oplev, endnu engang tilbage i tiden. Denne gang er året 1976, og Martin der er i konfirmations alderen og bor i Sønder Omme, rammer ind i en helt masse teenage problemer, et lille stykke tid inden hans store dag. Men en dag efter skole, bliver han mødt af naboen der fortæller ham at hans mor er død. Dér begynder starten af Martins liv i de voksnes rækker. 

★★★★★★

Fasandræberne

Sjældent har jeg set så meget frem til at komme i biografen, som jeg gjorde da jeg kendte til premiere datoen, på Fasandræberne. "Kvinden i buret" som var første eksempar af filmatiseringen af Jussi Adler Olsens bøger, var jeg ikke helt så begejstret over. Den er god - men den kunne helt klart blive bedre. Og det vidste sig jo så også at være muligt. Jeg synes Fasandræberne er så fantastisk lavet - og danmark er altså virkelig beriget med meget fantastisk skuespillere - specielt de nye spir, skal nok sætte nogle ordenlige punktummer, i nærmeste fremtid.

I 1994 findes et tvillingepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiet lukker hurtigt sagen igen, da en lokal outsider erklærer sig skyldig, og bliver dømt i sagen. 20 år senere, lander sagen hos Carl Mørch. Sammen med Asaad og afdeling Q's nye sekretær, Rose, genoptager Mørck sagen og finder frem til et gammelt nødopkald fra en desperat pige, der tilsyneladende kender til morderne. Efterforskingen peger i retningen af en gruppe rigmands børn fra en nærliggende kostskole - børn der i dag er to magtfulde mænd i toppen af samfundet, Ditlev Pram og Ulrik Dybbøl. Afdeling Q indleder en intens søgen efter pigen, Kimmie, der har været forsvundet siden mordene fandt sted; - men de er ikke de eneste, der gerne vil finde den mystiske pige.  

★★★★★★

Diana

På premiere dagen var jeg inde at se "Diana" filmen, som er baseret på prinsesse Dianas liv, 2 år før hendes død, i 1997. Jeg kender faktisk ikke rigtig noget til historien andet end det jeg har fået fortalt, men alligevel havde jeg ventede på dens premiere, og havde set frem til at den skulle komme. Noget sagde mig, at den film her, havde en ordenlig historie at gemme på, at den ville få folk til at få gåsehud; og at de har fundet en skuespiller der ligner Diana så meget, havde bestemt heller ikke fået mine forventninger til at falde. Min mor sagde til mig, inden jeg tog afsted "I skal nok ikke have for høje forventninger. Den har fået rigtig dårlige anmeldelser", og dér faldt min forventning eller lille smule, men ses, dét skulle den. Og ærligt, så forstår jeg ikke de voldsomt dårlige anmeldelser. 

Råzone: lev stærkt

I 2006 var der premiere på Råzone, som bla. havde Laura Christensen, Stephanie León og den endnu engang medvirkende Cyron Melville (som spiller Nikolaj) med. Lev stærkt er en meget lille 2'er af den ret populære og voldsomme teenage-film fra dengang. Nicolaj er den eneste man følger af de tidligere personer, og er derfor opgraderet til hovedpersonen; han er vokset op, og benzinen i blodet er vokset med, hvilket venneflokken bestående af Nikolaj, Martin (Jakob Oftebro), Kenn (Caspar Formsgaard) og Tonny (Joakim Ingversen) hurtigt får at mærke da et af deres sædvanlige bilræs, pludselig får en katastrofal afslutning. Martin ryger i fængsel. Og Nikolaj går fri.  

Alt der sker der imellem er fyldt med humor, damer, hvide løgne og kærlighed, hvilket jeg ikke synes man får indtryk af, når man ser traileren. Men én ting er helt sikkert; Det er ikke en dansk version af fast and furious, som mange drenge fan sikkert har håbet på - den er meget mere end det!

★★★★★★

Player

Jeg skammer mig næsten over så dårlig jeg er, til at få udgivet de anmeldelser af film. Midt i oprydningen af ikke udgivende indlæg, faldt jeg over et par stykker som ikke var skrevet helt færdig. Det er ved at være et godt stykke tid siden, at jeg var inde at se player, - faktisk har jeg været inde at se den to gange, og nu har den også efterhånden været ude på dvd i et godt stykke tid, men så er der bare en endnu større grund til at lave en anmeldelse. Jeg er ret vild med "klovn", og egentlig også ret vild med Rasmus Bjerg og Casper Christensen, sådan da, i hvert fald. Så min tanke var egentlig, what's not to like. Så filmen skulle ses; trods virkelig dårlige anmeldelser. 

Theo og Michael-Helge Hansen lærte hinanden at kende da de begge to startede på Herlufsholm kostskole. Michael-Helge har altid klaret sig godt, hvor Theo nok var lidt længere nede på den liste. Michael-Helge står med det ene ben ombord ved en forfremmelse ved sin kommende svigerfars firma, og derfor tager han selvfølgelig lynhurtigt en arbejds relateret opgave i Syd Frankrig. I lufthavnen under en længere ventetid på hans manglende kuffert og ikke forstående personale, møder han ligepludselig Theo, fra de gamle dage. Den første tanke er at han skal undgåes; men når problemerne pludselig vælter ned over den hårdt arbejdende Theo, der ligepludselig er 10 millionerne af firmaets penge fattigere, så er den kække ungkarl med ret god sans indenfor poker og spil, vidst en ret god ven at ha' på hånden.

★★★★★★

KARTELLET

"Du har ikke noget valg, Halbo", hvortil svaret fra Halbo lyder "Alle har et valg, det er bare ikke alle der tager det rigtige". Og sådan kan det vidst godt siges. For Lars Halbo (der spilles af Anders W. Bertelsen) er nemlig netop kommet hjem efter flere år i Dubai med sin familie, bestående af to børn og hans kone Rikke. (Lene Maria Christensen). Lars' far Villy, er gået på pension, og overlader El - og Vvs familie firmaet, videre til hans søn. Lars har store planer for familie firmaet; faktisk så store, at han er klar til at gå i fuld konkurrence mod de store firmaer rundt i byen, men da Lars overbyder samtlige firmaer, omkring mange store projekter, begyndt det at gå den forkerte vej for både Lars, hans firma, og familie. Han vælger nemlig at sige nej tak, da han får af vide at han intet valg har til, om han vil være en del af de ulovlige prisaftaler, med hans konkurrenter. Lars havner langt ude, hvor spørgsmålet bliver om han vil sikre sin familie, sig selv og sørge for at få fred - eller om han skal kæmpe videre og risikere alt, men gøre det, som han ved er det rigtige.

★★★★★★

Sorg og glæde

Det er en vinterdag, i 1984. Johannes (som spilles af Jakob Cedergren) er filminstruktør, og har været ude til et foredrag hele aftenen. Han aftalte med sin svigermor, at hun skulle hjælpe Johannes' kone med at lave mad lige inden han kom hjem; så han kunne tage afsted, med en lidt bedre samvittighed. Da han kører ind i indkørelsen, er der ikke lys i køkken vinduet. "Jeg vidste godt at der var noget galt, jeg vidste bare ikke, i hvilken sammenhæng". I et øjebliks psykose, har hans kone Signe (Helle Fagralid) dræbt deres datter. Lille Maria, på bare 9 måneder. I stedet for at vende hende der har dræbt hans datter, ryggen, så kæmper han kampen, sammen med hende. Det hele er baseret på en virkelig hændelse; i 1984 gik instruktøren Nils Malmros, nemlig igennem det virkelige mareridt, hvor det hele var, som det netop er i filmen.

★★★★★★

Kvinden i burdet

Jeg har ikke læst én eneste af Jussi adlers krimi romaner, og da jeg kort efter præmiere dagen, var inde at se den filmateseret udgave af bogen "Kvinden i burdet", var der da også flere der gik og snakkede om bogen. Dem der stod bag os i billet køen, sagde bla. at man slet ikke ville forstå filmen, hvis man ikke havde læst bogen først, hvilket sank mine forventninger en anelse. Var vi nu på vej ind for at se en film, vi ikke ville kunne forstå? Men den bekymring kan man ihvertfald for undvære. Jeg er faktisk næsten sikker på at det er bedre, hvis man ikke har; for så har man ikke fået sine billeder i hovedet af personerne i bøgerne, hvor dem i filmen bare slet ikke kan leve op til sine indre billeder - hvis I forstår. Jeg læste desuden lige hurtigt inden filmen startede, at "kvinden i burdet, har fremtidens lyd" og det tør da vidst nok siges. Der kommer nogle scener i filmen, hvor lyden har en skrigende klang - og det er vanvittig højt. Sad faktisk et kort øjeblik og overvejede hvordan jeg mest anonymt kunne holde mig for ørene, uden at folk skulle lægge mærke til det. Men ellers synes jeg helt klart at den er værd at anbefale! En film man sagtens kan se igen, specielt hvis man selv sidder med fjernbetjeningen, og styrer lyd niveauet. Jeg glæder mig i dén grad, til de næste film, i denne serie.

____________________________________________________

Carl Mørck har sammen med to kollegaer været involveret i en sag, der medfører at en kollega dør, en anden såres voldsomt og at han selv bliver ramt af skud. Efter lidt tid er han klar til at genoptage sit arbejde hos politiets drabsafdeling, hvilket ikke er specielt populært iblandt de øvrige kollegaer, som synes at Carl er svær at samarbejde med. Derfor passer det alle godt, at udpege ham som leder af den nye afdeling Q, for henlagte sager, som ellers bare lige skal sorteres, og opryddes lidt i. Carl ender på nerve-medicin og drikker dårlig kaffe, imens han sammen med sin medhjælper Assad tager fat i den henlagte gamle sag om politikeren Merete Lyngaard, som har været væk i mere end 5 år. Det er fra start usikkert om hun er død, har været udsat for en forbrydelse, eller bare er forsvundet efter eget ønske. De to vidst forskellige personer - Carl og Assad, tror selvfølgelig ikke på at det er selvmord, og går helt tilbage, til de få beviser der ellers er i sagen. Èt af spørgsmålene er om nogen har haft et motiv for at dræbe Merete Lyngaard, eller om der er noget i det private, under overfladen.

Nordvest

Det er egentlig ved at være et godt stykke tid siden, at jeg var inde at se filmen "Nordvest". Da filmen for et stykke tid siden udkom på Dvd, tænkte jeg at det måske var på tide, at jeg fik udgivet min anmeldelse. Jeg kan så godt li' at skrive dem her her - selvom at det er for min egen fri vilje. Jeg synes det er hyggeligt at læse film anmeldelser, for at få lysten til at se en film; og derfor synes jeg også at det er lige så hyggeligt at skrive dem. Nordvest er helt klart en film jeg skal ud og ha' fat i. Den sætter tankerne igang, og er et sandt bevis på, at lette penge, meget sjældent er det smarteste.

18 årige Casper bor med sin mor, lillebror og søster i en lille lejlighed i Nordvest, i København. Til dagligt laver han ikke noget; andet end selvfølgelig at hænge ud, og lave indbrud med sin kammerat Robin. (som spilles af Kidd). De går hovedsagligt efter de dyre designer sager, som de efterfølgende sælger videre til Jamal, som styrer en mindre bande i kvarteret, så Casper bla. har råd til at forsørge sin familie tiltrods for sine kun 18 år. Casper render ind i en ny - og endnu større bandeleder, i nabolaget. Bjørn har store forbindelser og et kendskab til rocker miljøet, og en godt betalt forretning. Casper bliver tilbudt at være med i en lille del af det hele, som ikke kræver så meget af ham. Men fristelserne - og de muligheder der pludselig kommer i alle de penge, bliver alt for fristende. Man er ikke ét sekund i tvivl om, at der ikke vil komme en "happy end" lige godt hvor meget man håber på det; for det kommer der ikke, i dét miljø.

Familien Miller - Langt over grænsen

Jeg var i torsdags inde for at se "Familien Miller", og må ærligt indrømme, at jeg tror ikke at jeg har siddet og grint så meget i biografen før. Den var slet ikke som jeg havde forventet, eller tænkt mig til at den skulle være; den var meget sjovere! Jeg sad og stor smilede hele vejen igennem, når jeg altså ikke - sammen med de andre i salen -, sad og skrald grinte. Jennifer formår at få sin kærlige Rachel rolle frem, i den falske rolle som mor, og spiller den virkelig så godt, at man nærmest får lyst til at blive en del, af deres ikke ret så normale familie. Jeg er vild med denne type af film, den slags man sagtens kan se igen og igen; også er jeg i den grad vild med de ekstra fraklip, som kommer til sidst. De fik lige de tilbageværende små grin opbrugt. 

Se traileren her!

Langt over grænsen, kan man vidst godt sige, ja. For David Burke har nemlig fået til job at skulle hente et ordenlig slag narko, i Mexico. David nyder ungkarletilværelsen og ser ned på de af sine gamle venner, der er blevet tykke, halv skaldede familiefædre, mens han stadig sælger stoffer og har lækkert hår. Men da han pludselig står i massiv gæld til narkobossen, bliver han tvunget til at hente en lille smule forbudte sager, i en rimelig god afstand, væk fra sit hjem. Efter et godt stykke tid, med gennemtænkning af en plan om hvordan dét skulle kunne lade sig gøre uden at ende i saksen, kommer han i tanke om noget; han skal bruge en familie, så han ser idylisk ud. En ren familie far, som bare er på ferie. Han mangler bare én ting; resten af familien. Derfor hyrer han den rapkæftede stripper, og nabo, Rose (som spilles af Jennifer Aniston), en sød, - og lidt kikset - dreng ved navn Kenny, samt den vilde, tatoverede og hjemløse Casey. Tilsammen udgør de mor, far og børn, I kurs mod Mexico, i en voldsom stor og ny-pudset autocamper. Men alt stopper selvfølgelig ikke der... En autocamper fyldt op med hash-pakker, der går i stykker. En mekaniker der bliver taget som gidsel, et mindre strip-show, et par slås kampe, også selvfølgelig stakkels Kenny, der ender med en voldsomt stor testikel, grundet et grimt bid, med en meget stor og grim edderkop. Men hvad sker der egentlig med den så kaldte "familien Miller" efterfølgende, når de slet ikke er i familie..? 

I lossens time

Det er efterhånden ved at være et par biograf film, og virkelig lang tid siden at jeg var inde at se "I lossens time". Jeg har egentlig ventet på at den fik premiere i et godt stykke tid, fordi at jeg elsker Sofie Gråbøl, og hendes skuespiller-evner, og har slet ikke fortrudt, at jeg kan krydse filmen af, som "set".

Lasse er ikke ret gammel, da hans mor aflevere ham uønsket, hos hans morfar, på en lille ødegård i Sverige. "Nej, nej. Jeg kan ikke ha' ham her!" Får morfaren råbt højt, på flydene svensk, imens Lasse gemmer sig bag jakkerne i gangen, og moren allerede er ude i bilen igen; hun skulle nemlig syd på, og der skulle hendes søn bestemt ikke med. Lossens time er den 25 time i døgnet. Dén time hvor alt kan ske; den smukkeste time af alle sammen. Det lære Lasse af hans morfar, efter at de er blevet gode venner. Morfaren havde det med at råbe efter Lasse, han skulle sidde ordenligt, opfører sig pænt, og hjælpe til, og alt det blev han bedt om på flydende svensk. "Jeg kan sku da ikke forstå hvad du siger!" er Lasses tilbage svar, og lige siden dét, var morfars hjem det bedste, og aller mest hyggeligste sted i hele verden. Morfaren havde hele tiden sagt "Din mor, hun kommer nok tilbage når hun mangler børnepengene", og ganske rigtigt. Et fredfyldt eventyr op en ødegård i Sverige, ender.

Lasse ender på den lukkede psykiatriske anstalt, Kathrinebæk, fordi at han ganske brutalt har myrdet det ældre ægtepar som flyttede ind på hans morfars tidligere ødegård i Sverige. På Kathrinebæk har Lisbeth som er psykolog, gang i et forsøg på de indsatte; hun vil hver forære dem et dyr, som de skal tage vare om, og passe på. Lasse får sig en lille rød stribet kat, som han har lavet kastanje dyr til, og som han elsker at fjolle rundt med, og lære tricks - Men det hele går ikke som forventet. Gud og himmelharperne hører hans tanker, og opfordre ham til at gøre ting, siger han. "Jeg skal afsted", er hans forklaring omkring hans selvmordsforsøg. I forsøget på at hjælpe Lasse, søger psykologen Lisbeth, hjælp hos præsten Helen, som får ham til at åbne sig op..

I give it a year

Igår var jeg til premiere på "I give it a year", hvor vi var noget så vildt som hele 6 personer, i den store sal i biografen. Sidst jeg var i biografen hvor der var så lidt, var min tanke godt nok "hold da op, det må sørme være en god film", når der kan være så lidt der har lyst til at se den, allerede den første dag den er ude i salene. Trods sølle 6 personer, delt ud på flere hundrede sæder, blev der grinet en del; den er både sød, skæg og underlig. Ihvertfald, sådan, lidt.

Det var kærlighed ved første blik, kan man vidst godt sige, da Nat og Josh mødes bare 7 måneder før, de blev gift. Et umage par kan man vidst også godt kalde dem, Nat er ihvertfald ikke særlig begejstret for Joshs' vaner, hans fjollede danse, dårlige jokes, og dét at han ikke slår toilet brættet ned. Deres små lykkelige øjeblikke overtrådte hurtigt de triste; de får nemlig afvide, at når først man har været igennem det første år, er det værste overstået, så det første år det skál de igennem. Igennem filmen er der en humor med, som helt klart vil få en til at grine et par gange, eller mange. Derudover tror jeg bestemt også, at det bliver en film, som vi vil komme til at kende godt til, lige som mange af de andre gode klassikere, af kærligheds film, som de efterhånden har spyttet ud, derovre fra.