Kvinden i burdet

Jeg har ikke læst én eneste af Jussi adlers krimi romaner, og da jeg kort efter præmiere dagen, var inde at se den filmateseret udgave af bogen "Kvinden i burdet", var der da også flere der gik og snakkede om bogen. Dem der stod bag os i billet køen, sagde bla. at man slet ikke ville forstå filmen, hvis man ikke havde læst bogen først, hvilket sank mine forventninger en anelse. Var vi nu på vej ind for at se en film, vi ikke ville kunne forstå? Men den bekymring kan man ihvertfald for undvære. Jeg er faktisk næsten sikker på at det er bedre, hvis man ikke har; for så har man ikke fået sine billeder i hovedet af personerne i bøgerne, hvor dem i filmen bare slet ikke kan leve op til sine indre billeder - hvis I forstår. Jeg læste desuden lige hurtigt inden filmen startede, at "kvinden i burdet, har fremtidens lyd" og det tør da vidst nok siges. Der kommer nogle scener i filmen, hvor lyden har en skrigende klang - og det er vanvittig højt. Sad faktisk et kort øjeblik og overvejede hvordan jeg mest anonymt kunne holde mig for ørene, uden at folk skulle lægge mærke til det. Men ellers synes jeg helt klart at den er værd at anbefale! En film man sagtens kan se igen, specielt hvis man selv sidder med fjernbetjeningen, og styrer lyd niveauet. Jeg glæder mig i dén grad, til de næste film, i denne serie.

____________________________________________________

Carl Mørck har sammen med to kollegaer været involveret i en sag, der medfører at en kollega dør, en anden såres voldsomt og at han selv bliver ramt af skud. Efter lidt tid er han klar til at genoptage sit arbejde hos politiets drabsafdeling, hvilket ikke er specielt populært iblandt de øvrige kollegaer, som synes at Carl er svær at samarbejde med. Derfor passer det alle godt, at udpege ham som leder af den nye afdeling Q, for henlagte sager, som ellers bare lige skal sorteres, og opryddes lidt i. Carl ender på nerve-medicin og drikker dårlig kaffe, imens han sammen med sin medhjælper Assad tager fat i den henlagte gamle sag om politikeren Merete Lyngaard, som har været væk i mere end 5 år. Det er fra start usikkert om hun er død, har været udsat for en forbrydelse, eller bare er forsvundet efter eget ønske. De to vidst forskellige personer - Carl og Assad, tror selvfølgelig ikke på at det er selvmord, og går helt tilbage, til de få beviser der ellers er i sagen. Èt af spørgsmålene er om nogen har haft et motiv for at dræbe Merete Lyngaard, eller om der er noget i det private, under overfladen.