Er det ikke bare helt vildt typisk, at det altid er på billeder man har ventet på at få, hvor man altid ser virkelig dum og idiotisk ud på? Hmmf. |
Jeg har aldrig haft et virkelig stort og ordenligt idol, hvis man kan sige dét. Jeg er fan af folk, no doubt, men det er ikke sådan, at jeg vil gøre alt for at komme til at møde den person, skaffe en autograf, eller komme med til deres koncerter. Det største idol jeg har haft af sangere, er nok Sarah fra x-factor, jeg har kørt halvdelen af landet rundt for at komme med til hendes koncerter, hvilket jeg ikke har gjort ved andre.
Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at man hørte navnet "Ankerstjerne" første gang. Jeg sad oppe en sen nat, sad på msn, facebook og youtube. Burhan G slog en video op, med overskriften "Ta' hvad du vil", og jeg klikkede ind og hørte den med det samme, trods jeg overhovedet ikke bryder mig om Hr. Burhan. Men ham dér, ham der man aldrig havde hørt om før, som sad og "rappede" sig igennem sangen, han kunne alligevel et eller andet. Hans tekst var fuld af mening, hvilket mange rappere er, men der var alligevel noget specielt over lige præcis ham. Der gik nogle måneder, og Lars (Ankerstjerne) opslog nu selv en sang på hans facebook, denne gang hed den "nattog", og jeg gik med det samme ind og hørte det hele. "Jeg hørte du har fået en datter, det eddermanme underligt at tænke på, hvordan tiden den flyver, hvordan ting kan gå, jeg ved jo godt at det er længe siden at vi sagde farvel, men jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig alligevel", det hele giver jo mening. Måske ikke lige at teksten er en jeg kan forholde mig til, lige i dette tilfælde, men man kan leve sig ind i det, og det er jo det der gør en sang fantastisk. Tredje gang jeg hørte den sang, der kunne jeg den uden af, jeg satte mig og skrev den ned på bloggen, lige her, fordi jeg simpelthen blev så vild med den. Der gik lidt tid igen, og der kom flere sange med Ankerstjerne. Denne gang var det "1000 år" jeg satte mig ned og hørte. "Morfar er stærk nu, man ser ham knap fælde en tårer, selvom han på mange måder må ha' haft det længste år." Lige præcis dén sang, den betyder så meget for mig, at jeg næsten stod med tårer ned af mine kinder, da han stod lige dér, foran på scenen, og sang den live. I 2010 døde min mormor, hvilket har været rigtig hårdt for mig, og selvfølgelig også min familie, men man tænker jo egentlig slet ikke over hvor slemt det er for partneren der bliver efterladt tilbage alene. Min morfar skulle jo for første gang i 50 år, være alene, helt alene. Hvilket lige præcis dén sang, har fået mig til at tænke ekstra meget over tingene.
Da jeg hørte at Ankerstjerne skulle optræde i Aalborg, d. 1 Juni, var jeg nød til at tage derind. Uanset hvad der nu skulle komme i vejen. Ganske rigtigt ja, jeg endte med at blive syg, to dage før, og på samme dag ville jeg lige hvile mig lidt, så jeg var klar til at tage derind (for derind skulle jeg jo!) Men det endte med at jeg faldte i søvn, og vågnede to timer før det hele startede. Hurtigt ud af døren, ind til byen og hen tæt på første række. Det var helt underligt, han stod jo lige dér, to meter fra en, og stod og sang hans personlige sange om hans liv, som alligevel passer så godt ind på mit eget. Jeg vil ikke sige, at jeg er fan af nogle, som nogle er af Justin Bieber. Langt fra. Jeg synes at Ankerstjerne er en af de mest fantastiske kunstnere i Danmark, og han fortjener at blive meget størrer end han er. Det er helt klart ikke den sidste koncert jeg har været med til af hans. Fantastisk sanger, fantastisk sangskriver, fantastisk menneske.
"Anker fordi han holder fast, stjerne fordi han er født sådan"
Var du der også?! :( Øv! Ville gerne ha' hilst på dig
SvarSlet