Så blev det lige lidt mere jul. Ihvertfald i min morfars stue, på det plejehjem hvor han bor. Jeg fik nemlig tilsendt det flotteste plastic juletræ, af Andrew fra danskmarmor.dk. Ikke noget som helst skulle han have i retur; det var blot en gave. En gave til min morfar, så han kunne få lidt jul og hygge i hans lille hjem. Og så han kunne mindes gamle tider, som Andrew skrev. Jeg er så taknemlig for at der findes så dejlige mennesker, som simpelthen bare gerne vil hjælpe. Min morfar blev meget glad, og fik sagt "det er godt nok flot" mange gange, da vi fik det pyntet en aften, for nogle dage siden.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar