Jul på Voergaard slot | 2

I starten af December måned, én af de dage, hvor landskabet i Nordjylland var fyldt med det hvideste snelandskab, der dækkede den mørke grønne, ellers altid fine græsplæne, og som gjorde ens fødder så kolde, at det nærmest ikke var til at holde ud, kørte Nicolaj og jeg atter en tur på slots besøg, inde bag den store bunke af nøgne træer; lige der bag ved, hvor Voergaard slot, gemmer sine røde murstens vægge, og historier om Ingeborg Skeel, og blodpletten.
Det er som om at det nærmest er blevet en lille tradition, at besøge det eventyrlige slot, både i sommermåneden hvor der er middelalder dage, og dér, lige i starten af December, hvor de har pyntet det hele op til jul, lige som i de dage, hvor slottet var beboeligt. Jeg ved ikke om det er deres store arbejde, med de frivillige der er klædt ud som Skygge Krumpen, og diverse mennesker, som bare gør det så pokkers livagtigt, eller om det er historien bag det hele, minderne jeg har fra da jeg var helt lille, hvor vi sad og spiste madpakker udenfor, eller om jeg bare lige er inde i et moment, hvor jeg synes at det er vanvittigt spændende, at følge med i, hvad der skete lige dér, for mange år tilbage.
Som der faktisk er blevet malet i loftet, i det øverste rum, i højre tårn, hvor blod pletten efter en ung gravid tjeneste pige også er at se, står der "Hans liv må jeg øde. Før mit slot han forlader, på det han ej for andre mit storværk gentager", fordi at Ingeborg Skeel eftersigende, skulle ha' skubbet bygmesteren i voldgraven, for at han ikke ville bygge et slot, magen til hendes. Rygter som at hun skulle ha' pisket hendes første og eneste søn til døde, mishandlet flere at hendes tjeneste piger, og en enkelt en mand på slottet skulle ha' fået hugget sine arme af, efter at ha' stjålet lidt brænde, fra hendes ene skov. Det hele er et spørgsmål om ens tro, til det der bliver fortalt. Men én til er sikkert; det spørger på Voergaard slot.