370 days back of a teen life

Jeg synes konstant at jeg ser kommentarer dukke op rundt omkring, på facebook, i blog indlæg, fra folk, som skriver at de langt om længe fylder år. "Yes, endelig bliver jeg 15", "Wee, langt om længe 16! Endelig må jeg selv købe sprut", "YES! 18! Nu må jeg gå lovligt i byen..", og hver gang føler jeg mig som den absolut eneste, som bare ville ønske at hun var 13 igen. Øjeblikket hvor man stadig gik rundt med maven fyldt op med bobler og spirvelende sommerfugle fra den forhenværende kæmpe fest, og røven fuld af konfirmations penge. Tid til at sove trætheden væk i weekenderne, fordi at der ingen krav var til en. Der var ingen Srp der skulle laves, ingen gymnasie tid fyldt op med hjernevridende lektier, ingen store faste arbejds tider, tandlæge regninger, eller vilde pligter. Man skulle bare være 13. Man glemmer alle de forudsigelige ting der vil komme i livet, i den åbenbart store glæde om at man langt om længe selv må købe det alkohol, som man vil ha' indenbords, imens man går rundt i de alt for høje sko, som man slet ikke kan gå i, imens man er klædt en alt for kort kjole. I dag er det 360 dage siden, at jeg havde den åbenbart stort ønskede fødselsdag, med det sigende tal; 18, og jeg havde slet ikke lyst til at fejre det, for man kommer tættere og tættere på det voksene tal, som jeg forbinder med tyve. Når man er tyve skal man ha' styr på tingene, og vide hvad man vil. Hvad hvis man ikke kan leve op til det? Hvad hvis man ikke kan? Jeg tror bare at jeg må indse at jeg allerede nu, skal leve med den skræmmende alders fornemmelse, der altid dukker op, i slutningen af December, når det går op for mig, at Januar bogstaveligtalt, lige er rundt om hjørnet..