Interview med Inge Christiansen - De unge mødre.

Jeg har ikke set de unge mødre ret meget, nogle enkelte afsnit, men må indrømme at da jeg først så ét afsnit,
blev jeg grebet af det. Jeg har skrevet til Inge, og spurgt om hun ville svare på nogle få spørgsmål:


1). Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord, hvad ville det så være?

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med 3 ord? Hm, den var svær. Ehm jeg tror det ville være: følsom da jeg har været utrolig meget igennem, provokerende da jeg til tider gerne vil diskutere eller skændtes, og sidst men ikke mindst glad, fordi der skal meget til for at ramme mig den dag idag.

2). En kort beskrivelse af dine folkeskole år, hvordan havde du det? 

En kort beskrivelse. Puha.. Ved sku ikke om den bliver for lang, men skal prøve at gøre den så kort som mulig! Jamen jeg havde det meget svært i mine folkeskole år, fra 5 klasse til og med 9 klasse blev jeg udsat for mobning. I skolen, i fritiden, over telefonen, over nettet, ja over alt stortset... Jeg begyndte så småt at finde en måde at lukke det inde i mig selv, fandt frem til hvis jeg cuttede i mig selv, ville jeg ikke tænke på det, men istedet få det bedre ved smerten.. Det blev hurtig til en vane.. Jeg droppede ud af skolen allerede efter min konfirmation, pjækkede i et halvt år før skolen tog kontakt til min mor som dengang intet anede om hvordan jeg havde det. Vi fik en snak, og jeg kom i praktik i børnehaven 'Blåhvalen' de sidste 6 mdr af skoleåret indtil jeg skulle på efterskole. Dagen kom hvor jeg skulle starte på efterskole, troede endelig jeg kunne starte på en frisk, men det skulle hurtig vise sig at jeg tog fejl.. Allerede 2 mdr efter vi startede begyndte mobningen igen, denne gang blev det værre. Nu var det ikke kun ord de råbte, men blev også slået, sparket, spyttet på, skubbet ned af trapper, ja alt hvad de kunne finde på. Jeg begyndte at cutte i mig selv igen, begyndte at have et stort forbrug af piller, panodil, gigt (mod min knæskade), iprem, osv. Da vi havde gået på efterskolen i ca 3 mdr blev det en dag for meget for mig, jeg var blevet tæsket af drengene på skolen, så om aftenen tænkte jeg at nu skulle det være slut, jeg kunne ikke klare mere.. Så jeg fandt alle de piller jeg kunne og tog en overdosis.. Jeg fik det pludseligt dårligt og det sidste jeg husker er at jeg går mod toilettet med falder om lige inden, det næste jeg husker er at der står en læge overbøjet ind over mig.. Skole lederen fik ringet til min mor, som valgte at komme og hente mig samme dag, hun valgte at tag mig ud af skolen, så vi pakkede mit værelse ned og kørte hjemad. Gik hjemme i et år, så flyttede jeg hjem til min far i Pandrup. Startede i 9 klasse på Jestmarkscentral skole, men også der gik det galt. jeg begyndte at pjække mere og mere, men alligevel fik jeg min 9 klasses eksamen, som HØJGRAVID endda!

3). Hvis du kunne gøre noget, for at "gøre gengæld" til dem der mobbede dig, hvad skulle det så være?

Hvis jeg kunne gøre gengæld til alle dem der mobbede mig, ville jeg ikke gøre noget.. I tænker sikkert 'hvad!?' men nej, jeg ville ikke gøre noget. Selvom det var den værste tid i mit liv, kan jeg faktisk kun takke dem. De har gjort mig endnu stærkere den dag idag, og selvom jeg har haft en svær barndom har jeg aldrig haft det bedre den dag idag!

4). Hvordan fik du idéen om at deltage i de unge mødre?

Min deltagelse i De Unge Mødre skyldes faktisk Hannah Melissa Ginic derfra, da vi kender hinanden privat. Vi havde snakket sammen en aften, og så havde hun fortalt at hun skulle være med, og at de søgte deltagere, og så tænkte jeg: fuck det. Det kunne være en mulighed for at vise andre at selvom man er ung, kan man sagtens være en god mor, så jeg sagde ja og jeg blev prøvefilmet 14 dage efter. Ugen efter fik jeg svar om at jeg var med, og så begyndte de ellers at filme. Jeg var på det tidspunkt 7 - 8 måneder henne i graviditeten.

5). Hvad var din første tanke, da du fandt ud af at du var gravid, som 16 årig?

Jamen min første tanke da jeg stod med 2 positive test i hånden var at jeg ikke skulle have et barn allerede, jeg var trodsalt kun 16 år. Min storesøster Jane var den første der fik det at vide, og vi blev enige om at hun ringede til lægen for at få en tid til en abort, det var om mandagen jeg tog testene, og fik en tid ved lægen om fredagen.. Jo tættere jeg kom på fredag, desto mere ville jeg have det barn her. Jeg var/er imod abort, og bare tanken fik mig til at tude. Jeg besluttede mig for at beholde barnet, om faren ville have det eller ej. Jeg skulle bare ikke slå mit kød og blod ihjel..

6). Hvordan reagerede dine forældre på det? 

Jamen mine forældre reagerede som jeg forventede.. De var chokeret, men samtidig forstående, eller det vil sige min far og stedmor var, min mor derimod ville slet ikke tale med mig.. Jeg fortalte min far og stedmor at jeg ville beholde barnet, og de lovede at støtte mig ligemeget hvad, det var trodsalt min egen beslutning..

7). Hvordan fortalte du dem det?

Det var faktisk ikke mig selv der fortalte dem det, men min storesøster Jane. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle dem det, da jeg vidste de ville blive skuffet over mig.. Så min søster ringede til mine forældre, først min mor som sagde at det var jo klart jeg skulle have en abort, for jeg var absolut ikke klar til at være mor allerede.. Og derefter til min far og stedmor, som var mere forstående. De ville støtte mig uanset hvad jeg valgte, for igen.. Det var mit eget valg, og de kunne kun gøre alt for at støtte mig.. Da jeg havde fortalt min mor at jeg ville beholde barnet slog hun hånden af mig, hun ville ikke tale med mig.. Så havde intet kontakt til hende de første 5 mdr af min graviditet. En dag da jeg skulle til scanning, ringede jeg til min mor for at spørge om hun ikke godt ville tage med, og det ville hun gerne.. Så begyndte vi at snakke lidt igen, og da jeg fødte den smukkeste pige lørdag d. 26/06-09 var hun den første til at besøge mig dagen efter. Ligesiden har Annabel og min mor været uadskillige, og vores mor/barn forhold er stærkere end nogensinde..

8). Hvordan reagerede din omgangskreds på det? Var de støttende?

Jeg gik i 9 klasse da jeg fandt ud af at jeg ventede Annabel, jeg fortalte det først til dem jeg snakkede rigtig godt med, og de var utrolig overrasket over det, men samtidig rigtig stolte af mig over at jeg ville beholde det.. Da man kunne begynde at se jeg var gravid valgte vi at sige det til skoleinspektøren og min klasselærer, som så fortalte resten af min klasse at jeg var gravid.. De fleste af drengene syntes det var klamt at få barn allerede, mens andre syntes det var fint nok.

9). Hvordan har du det, når du ser folk der ikke kender dig, skrive/sige noget negativt om dig?

Efter min medvirken i De Unge Mødre vil der jo altid være to sider, en der kan lide en og en der ikke kan. Så jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal have det.. Efter alt det jeg har været igennem havde jeg da rigtig svært ved at se folk skrive eller tale dårligt om mig, og jeg havde til tider den irriterende ide at hvergang nogen sagde noget grimt eller negativt om mig, skulle jeg altid forsvare mig og det endte bare med at gøre det hele værre.. Med tiden lærte jeg at være ligeglad, men ikke helt. Jeg kiggede stadig rundt omkring på nettet hvad folk skrev eller sagde om mig, men jeg forsvarede mig ikke længere.. Og den dag idag? Jamen den dag idag generer det mig ikke en skid, folk kan sige eller skrive hvad de vil om mig, jeg ved hvad der er sandt, og andet betyder ikke en skid. Der vil altid være to typer . Ja jeg kan faktisk kun grine af dem dem dag idag, for hvis ikke de kan lide mig, jamen hvorfor så bruge tid på at sidde og svine mig til diverse steder? Ja det forstår jeg sku ikke..

 

10). Hvad er dit håb for din fremtid?

Jamen mit håb for fremtiden er da at jeg får mig en uddannelse, flytter for mig selv igen sammen med Annabel og jeg endelig møder prinsen eller prinsessen på den hvide hest . Før alt det her, kunne jeg ikke se en fremtid, men nu kan jeg. Og langt om længe ser den lys ud..