Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

24.3.13

Når man kigger tilbage..

Klokken har netop passeret de halv to, natten til en søndag. Med en pose med saltet lakrids, og en flaske iskoldt vand, i den sødeste lyserøde hello kitty flaske, og dynen over mig, bevægede jeg mig langtsom ind på noget jeg længe havde overvejet; dét at få ryddet op i sit blog arkiv, og kladder der bare var blevet til... for at, ja. At være kladder. Tanker der er blevet skrevet ned i dét øjeblik, dengang i 2010 hvor man drømte om at være 14 år igen, som nu bare er 5 år siden. Indlæg der skulle ha' været udgivet, hvor der bla. var skrevet "..men én ting er sikkert, jeg skal aldrig ha' langt hår igen", hvor man nu sidder her, og ihvertfald ikke har så kort hår, som man forventede dengang, billeder og en meget lang tekst om hvor meget jeg savnede min kusine, og hvor meget jeg egentlig kom til at savne den tid, bare ved at kigge og læse den meget lange tekst. Et billede med teksten "When I saw you I fell in love, and you smiled because you knew", hvortil at man begyndte at ønske, at man slet ikke havde haft behov for at spilde de følelser, eller tilføje det billede dengang man gjorde det. En indlægs titel som lyder noget så drabeligt som "han er ikke noget, ikke engang et menneske", hvor man bare ville ønske at man havde fået skrevet noget tekst dertil, sådan at man vidste, hvor tanken var ført hen, lige der. Indlæg om tilfældigheden ved de gentagende bogstaver ved Disneys figuere. Peter Plys, Gurli Gris, Bjørne Brødre. Ja, ja, ja... Indlæg der tydeligvis er skrevet i form for at afreagere, et andet af savn og uretfærdighed, imens nogle andre er skrevet i ren irritation imod, hvordan verden nogen gange udarter sig; måske god læsestof, men måske også rart nok, at det kun endte med at ende til kladder.
Synes tit at citater nemt kan beskrive ens følelser, bedre end man måske selv kan, og det var også tydeligt igennem min lille oprydning af de ikke udgivet indlæg; lad os slutte af med den altid kære Peter Plys, selvom at det slet ikke har noget med sagen at gøre.

"If you live to be a hundred, I want to live to be a hundred minus one day, so I never have to live without you"

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...