Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2.4.14

GOODIEBOX | 22

Image and video hosting by TinyPic
Image and video hosting by TinyPic
Image and video hosting by TinyPic
Det første der falder i øjnene på den tilhørende seddel, i Marts måneds goodiebox, det er helt klart teksten "Pink spring"; og dén kan vidst heller ikke modsiges. Det kan vidst heller ikke blive mere pink og girly, og sommer agtigt! Jeg er så positivt overrasket over denne måneds boks. Neglelakken er den fineste sarte lyserøde. Den i øjefaldende håndcreme dufter så fantastisk, og er lige så god. Labello læbepomaden er selvfølgelig i en ligeså matchende lyserød, også dufter den af noget, man har lyst til at spise. 

VICHY IDÉALIA DAY CREAM | 50 ml. koster 219 kr. 
Der dufter af forår udenfor og dagene bliver lysere og mildere. Et sæsonskifte er altid god anledning til at justere lidt i hudplejerutinen. Og vi har fundet forårs favoritten i denne lette ansigtscreme fra Vichy, som er skabt til at kvinder verden over skal opnå deres ideelle hud. Idélia Day Cream er blandt andet tilsat Vitamin B, der får din hud til at føles og se mere ensartet og sundere ud - et sandt boost til træt og stresset hud. Indholdet af Kombucha giver en smuk og naturlig glød. En let duft af te og hvide blomster emmer af forår og den fine lyserøde indpakning, er prikken over i’et. Så tag imod foråret med åbne arme og ideel hud. 

VICHY IDÉALIA EYES | 15 ml. koster 219 kr. 
Mange glemmer at give øjenomgivelserne lige så stor opmærksomhed som resten af ansigtet. Det er en skam. Den tynde og delikate hud rundt om øjnene, viser nemlig tegn på aldring og træthed hurtigere end noget andet sted i ansigtet. For at se rigtigt forårsfrisk ud, bør du derfor bruge en øjencreme der både forebygger og bekæmper disse tegn. Og det gør denne super lækre øjencreme til punkt og prikke. Cremen, der er en del af den innovative Idéalia-serie fra Vichy, indeholder DRM-Bright kompleks, koffein og vitamin B3, der giver en glødende effekt samtidigt med at mørke rande og fine linjer reduceres. Påfør den morgen og aften og bekæmp trætheds- og aldringstegn øjeblikkeligt. 

LANCÔME LIP LOVER | Full size koster 220 kr. 
Efter en lang vinter, er vi nu mere end klar til forårs- og kysseklare læber! Og denne fantastiske lille sag fra Lancôme er alt, der behøves til dét. Og så kan du oven i købet få smukke, lækre læber, før alle dine veninder, for den er endnu ikke kommet på markedet! Lip Lover er en genial kombination af intens farve, læbepleje og uimodståelig glans. Den smukke pink farve smelter let sammen med dine læber og skaber en 
naturlig farve, der fremhæver dem på bedste vis. Silikoneolie sørger for en jævn, glat og glansfuld overflade, der ikke klistrer. Endeligt sørger blødgørende og fugtgivende elementer for pleje hele dagen. Som noget helt særligt, har Lip Lover en let duft af roser, som man kun kan blive vild med. Vi er helt solgte. 

SO SUSAN 4-FREE NAIL LACQUER | Estimeret pris for full size i DK er 100 kr.
Fra lyserøde pasteller der er ballerinaer værdige, til smukke, mere rødlige nuancer – pink negle er kommet for at blive, og er den hotteste trend i dette forår. Vi har derfor været på jagt, for at finde en neglelak, der kan komplimentere vores forårsoutfits på bedste vis. Og den har vi fundet hos SO SUSAN – stedet, hvor farve møder videnskab. Lakken er nemlig ret enestående, da den er baseret på en formular, der får de smukke farver til både at holde længere og tørre hurtigere. Endvidere er den beriget med Rosehip olie, der fugter og styrker dine negle. Pakket i den fineste emballage, er den næsten heller ikke til at stå for inden den påføres. So Susan. So nice. 

ESCADA BORN IN PARADISE  50 ml. koster 445 kr.
Luksus. Glæde. Hverdagsflugt. Det er essensen af parfumerne fra Escada, der består af både fantastiske klassikere og velduftende, populære sommer editions. Denne sommers Born in Paradise er absolut ingen undtagelse herfra. Med et enkelt sprøjt, kan man fantasere sig vej helt til hvide strande og et turkisblåt hav, der rækker længere end øjet når. Eksotiske blomster og tropiske frugtcocktails. Baseret på ananas og kokosmælk, er denne duft som sin egen cocktail. Rystet med noter af vandmelon, æble og guava, og spicet op med moskusagtige undertoner. Sprudlende, let og solrig. Klar til sommer og paradis. 

RITUALS MIRACLE BALM | 75 ml. koster 85 kr.
Forår. Tid til at smide vanterne. Og dét er jo dejligt. Det betyder dog også, at vi ikke længere kan gemme vores sprukne og tørre hænder væk i dem. Og skal du ud på en gåtur i solen med din significant other, vil du sikkert også gerne have hænder, der er klar til at holde i hånd. Federe end en almindelig creme, er denne rige hand balm fra Rituals specielt udviklet til at pleje vintertørre og ru hænder. Med sin fine lyserøde indpakning, passer den dog perfekt til foråret. Den har en skøn duft af hvid lotus og ginkgo biloba, der i Japan betyder liv og styrke. Og det er lige præcis, hvad den giver dine hænder. Har dine hænder brug for ekstra pleje, kan du påføre den som ”håndmaske” natten over, og give den mulighed for at trænge helt i dybden.

A-DERMA SENSIFLUID ULTRA-RICH FOAMING GEL | 250 ml. koster 129,50 kr.
Vi har tidligere introduceret jer for A-Derma Sensifluid serien, der består af en række lækre sæbefri produkter, der beskytter og beroliger huden. Og med de mildere og lysere tider vi går i møde, synes vi I også skal introduceres for Ultra-Rich Foaming Gel. Gelen er lettere end en olie og har en dejlig konsistens, der er nem at skumme op og fordele på huden samt skylle af igen. Den indeholder milde rensende ingredienser, der vasker skånsomt uden at udtørre huden. Den kan anvendes til både ansigt og til krop og kan tilmed også tages med i bruse- eller karbad. 

LABELLO VITAMIN SHAKE CRANBERRY & RASPBERRY | Full size koster 19,80 kr.
Navnet Labello består af de to latinske ord ”labium” og ”bellus”, der tilsammen betyder ”smukke læber”. Helt fra Labellos begyndelse for over 100 år siden, har det altså været deres mål at give alle smukke læber. Og det kan du i høj grad også få med denne nye, innovative Vitamin Shake. Som det lidt ligger i navnet, er denne læbepomade sprængfyldt med både B-, C og E-vitaminer, der giver bløde, kysseklare læber. Den fremhæver læbernes egen glød samtidigt med, at den giver et hint af farve for perfekt finish. Den dufter mindst ligeså dejligt som den ser ud, og kan bruges hele foråret, da solfaktor 10 beskytter mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler.

4 kommentarer :

  1. flotte billeder :D! Hvad slags kamera har du ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Det er et Canon 550d, med 50mm objectiv. :)
      Knus

      Slet
  2. Super lækre produkter! Elsker de her indlæg! ;)

    knus
    behindtheattitude.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Frederikke! Det er jeg glad for at hører. :-D

      Knus

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...