My - Little - brother

Min lillebror bliver 12 år idag - Føles kinda underligt! 12 år siden at den lille lort kom til verden. :-) jajaja.
Vi stod op kl. 05:30, for at skylle synge, give gaver, og hygge inden min far susede afsted på arbejde. Nu mens han er i skole vil jeg fylde hele haven op med flad, og slå græsset mens vejret er til det - Så aktiv er jeg nemlig...

Jeg har brugt hele dagen i Aalborg, sammen med min mor.
Vi skulle ind og købe fødselsdags gaver til min lillebror, samt alt muligt andet. :-D
- Her er lidt random billeder fra dagen.. hæhæhæ.

Tell meeee!

Ej hvor føler jeg mig bare uinspireret de her dage. Eller, det vil sige at jeg faktisk har idéer til det ene, den ene dag, og noget andet den anden. Når jeg så endelig sætter mig ned og vil lave den tegning jeg har lovet den og den person, så får jeg altid lyst til at lave noget andet - Når jeg så har idéerne til nogle fede billeder, så mangler jeg personen som er villig til at stå model til dem, når jeg vil forsøge at lave en film, så mangler jeg at vejret er med mig - Og sådan køre det bare.

Min blog har irriteret mig af helveds til, det sidste lange stykke tid. Jeg synes designet er grimt - og alligevel kan jeg godt lide det. Haha, forvirret? Jeg synes billederne er store, hvilket jeg faktisk på en måde godt kan li. - Men min storesøster kan feks. ikke se selve hele billedet, fordi hendes computer er sådan en lille smart en, til at ha' med i skolen. Men jeg kan godt se dem, fordi min computer er sådan en stor dejlig 17" .. Anyway.... Hvad synes I om selve desginet? Headeren? Billed størrelsen? Fortæl fortæl! :-)

Nu vil jeg smutte i seng. Skal tidligt op, og med min mor ind til Aalborg for at købe fødselsdags gaver til min lillebror, og skoooo til moi! Godnaaat!

It's okay, not to be okay.

Absolut ynlings sang lige pt!

Sometimes it's hard, to follow your heart.
But tears don't mean you're losing, everybody's bruising,
There's nothing wrong with who you are!

Erica - Billeder 1

Her er nogle af resultaterne, af billeder jeg fik taget af Erica. Vi var begge sindsygt trætte, så vi fik ikke taget så mange billeder som var planlagt, men er ganske tilfreds med resultaterne! :-)

Intet bedre end at være naboer med skoven. Det er sådan et fantastisk sted!

- Denim genbrugs shorts

Har igennem de sidste 2 måneder, været i samtlige genbrugs butikker her omkring - og rigtig mange af dem, over flere gange. Jeg skulle ha' fat i et nitte bælte, og et par cowboy bukser (som så mange andre, pt.) Og det kunne ses.. Virkelig umuligt at finde nitte bælter i genbrugs butikker heroppe! Men idag lykkes det. :-D Yeaah.
Jeg magtede ikke lige at vente på at jeg fik skaffet nitterne, så de bukser jeg havde købt til at lave shortsene af, har jeg lavet nogle andre slags shorts, hæ hæ. Nu hvor jeg endelig havde fået nitterne, var der bare ingen bukser. Virkelig typisk, hver gang man leder efter noget bestemt, så kan man bare slet ikke få fat på det. Anyway, jeg fandt et par gamle miss sixty bukser, som jeg fik af min storesøster for maaaaange år siden, jeg har ikke brugt dem, fordi jeg aldrig har kunne passe dem - Det kan jeg nuuu, og nu bliver det til shorts! :-D

Photo shoots, idéer.

Jeg skal tage billeder af Erica imorgen, men jeg har slet ikke så mange idéer til "temaer" som jeg plejer at ha'. Derfor vælger jeg lige at spørge her, om I har nogle fede idéer til nogle billeder? :-) Skriv endelig!!! Need some help!

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg blev klippet, så det var også ved at være på tide, at lægge et billede ind af resultatet. Jeg viste frisøren et billede af som jeg gerne ville ha' det klippet lidt som. Hun forstod det åbenbart ikke rigtigt, og gjorte fuldstændig det modsatte - Jajajaja, det er man efterhånden så van til jo!
Jeg havde det virkelig skidt da jeg sad i frisør-stolen. Jeg var ved at blive syg, og havde egentlig bare lyst til at ligge under dynen. Jeg sad og stenede sådan, lidt ned på gulvet, og i det jeg kigger op i spejlet har hun klippet det fuldstændig kort, lige ved øret. Ej nej nej, what to fucking do. Nu begyndte hun at klippet det sådan VIRKELIG kort som pandehår, og jeg sad bare og tænkte FUCK, NEJ, STOP. Fik hurtigt sagt til hende om man kunne gøre sådan, og sådan, for shit, det skulle ikke være kortere da. :-D Men ja, what the hell, det vokset ud igen! ;-)

Jeg elsker virkelig at ha' kort hår, det er sååå befriende (?) Hvis man kan kalde det, det? Det er hurtigt at sætte, og man behøver ikke tænke så meget over det, når det blæser osv. Dog hader jeg følelsen af at "overlade" sit hår til frisøren, hvis I kan forstå? At man virkelig skal stole på duden med saken i hånden. Jeg vil vædde med at jeg ikke er den eneste der er gået utilfreds ud af salonen, over halvdelen af gangene? :-D Heldigvis vokser det - som sagt - ud igen..

Sun shine

Da jeg meget tidligt imorges, så denne fantastiske sol igennem køkken vinduet, måtte jeg simpelthen ud og tage nogle billeder. Vejret var så fantastisk, og duften helt anderledes frisk der kl. 04:15, jeg havde slet ikke lyst til at gå ind igen, for at sove.

Forår i det fri - 13 Maj 2011, Aalborg.

Fredag d. 13 var mig og min storesøster, inde i Aalborg, til "Forår i det fri". Vi var der omkring en halv time før, og overraskende nok, synes jeg ikke at der var ret mange mennesker dér, så vi fik nogle perfekte plader, til at få taget billeder (hæhæ) Så vi stilte os hen og ventede, da tiden var gået, og en mand sprang ind på scenen for at præsentere Joey Moe, ville jeg tænde mit kamera. Jeg kunne bare ikke forstå hvorfor den ikke gad tage billeder? Åbner batteri halløjsaer, og ser at jeg har glemt batteriet derhjemme i opladeren.. Nejnejnejnej.... Min mor ville heldigvis gerne køre fra Sulsted, og ind til Aalborg med det, med det samme. Så jeg endte med at få nogle billeder alligevel. :D Jaaa. Joey Moe, Clemens og Jon var der også, men nåede ikke at få billeder af dem - Eller, Joey Moe kom ind og sang med i en af Xanders sange, så der fik jeg heldigvis nogle billeder. (:

"Venner er engle, som hjælper os op, når vores vinger har glemt hvordan de skal flyve"

Her er en lille historie, som er værd at tænke over:

En dag da jeg gik i 7. klasse, så jeg en dreng fra min klasse gå hjem fra skole. Han hed Morten. Det så ud som om, han løftede alle sine bøger. Jeg tænkte; "Hvorfor ta' alle sine bøger med hjem på en fredag? Han må virkelig være en nørd." Min weekend var planlagt (fest om aftenen og fodbold med vennerne i morgen eftermiddag), så jeg trak på skuldrene og gik videre. Da jeg gik, så jeg en masse unger løbe imod ham. De løb ind i ham, slog bøgerne ud af hans arme og skubbede ham, så han landede på jorden. Hans briller røg af, og jeg så, de landede i græsset 3-4 meter fra ham. Han så op, og jeg så en helt utrolig tristhed i hans øjne.
Jeg syntes, det var synd for ham, så jeg gik over til ham da han kravlede rundt og ledte efter sine briller, og jeg så tårer i hans øjne. Da jeg rakte ham hans briller, sagde jeg; "De unger er idioter! De skulle få sig et liv!" Han kiggede på mig og sagde "Hey, Tak!" Der var et kæmpe smil på hans ansigt. Det var et af de smil, der viste virkelig taknemmelighed. Jeg hjalp ham med at samle bøgerne op, og spurgte hvor han boede. Det viste sig, at han boede tæt på mig, så jeg spurgte, hvorfor jeg aldrig havde set ham før. Han sagde, han havde gået på privatskole før. Jeg ville normalt aldrig ha' været sammen med en fra en privatskole. Vi snakkede hele vejen hjem, og jeg hjalp med at bære hans bøger. Han viste sig at være en ret sej fyr. Jeg spurgte, om han ville med ud og spille lidt bold med mine venner. Han sagde ja! Vi hængte ud hele weekenden, og jo mere jeg lærte Morten at kende, desto mere ku' jeg li' ham, og mine venner mente det samme.
Mandag morgen kom, og dér var Morten med den kæmpe stak bøger igen. Jeg stoppede ham og sagde; "Mand, du må da få nogle kæmpe muskler med den stak bøger hver dag!" Han grinte bare og gav mig halvdelen af bøgerne.

Gennem de næste 3 år blev Morten og jeg bedste venner. Da vi gik i 9. klasse, begyndte vi at tænke på videreuddannelse. Morten besluttede at studere i Århus og jeg skulle til København. Jeg vidste, at vi altid ville være bedste venner, og at afstanden ikke ville være noget problem. Han ville være læge, og jeg ville i gang med en sælger uddannelse. Morten skulle holde tale til vores skole-afslutning. Jeg drillede ham hele tiden med at han var en nørd. Jeg var ret glad for, at det ikke var mig, der skulle holde den tale. Skoleafslutnings dag - jeg så Morten. Han så vildt godt ud. Han var en af de fyre som for alvor i skoletiden lærte at hvile i sig selv. Han var også vokset og så faktisk ret godt ud med briller. Han datede mere end jeg, og alle pigerne elskede ham. Mand, nogle gange var jeg jaloux! I dag var én af de dage. Jeg kunne se, han var nervøs for sin tale. Nå, jeg dunkede ham på ryggen og sagde; "Hey kammerat, det kommer til at gå fint!" Han kiggede på mig med det blik (det virkelig taknemmelige) og smilede. "Tak!" sagde han. Da han skulle starte på sin tale, rømmede han sig og startede;

 "Skoleafslutningen er en tid, man må takke dem, som hjalp en gennem de seje år.

Jeres forældre, jeres lærere, jeres søskende, måske en træner, men mest af alle jeres venner.

Jeg er her for at fortælle jer alle, at det, at være en ven for én, er den bedste gave, I kan gi' dem.

Jeg vil fortælle jer en historie."

Jeg kiggede bare vantro på min ven, mens han fortalte historien om den første dag vi mødtes. Han havde planlagt at begå selvmord i weekenden. Han fortalte om hvordan han havde tømt sit rum i skolen, så hans mor ikke skulle gøre det senere, og han bar så det hele hjem. Han kiggede indtrængende på mig og sendte mig et lille smil.

"Heldigvis blev jeg reddet.

Min ven reddede mig fra at gøre det unævnelige."

Jeg hørte gispet gå gennem hele forsamlingen, da denne flotte, populære unge mand fortalte os alt om sit livs svageste øjeblik. Jeg så hans mor og far kigge på mig og smile det samme, taknemmelige smil. Ikke før dette øjeblik forstod jeg dybden af det.

Hår farvning

Jaaa, nu skete det (eller, det er ved at ske..) - Så imorgen engang (..måske, altså) vil der nok komme et billede af, at jeg er blevet klippet. :D Måske også på tide?

Det gik op for mig, da jeg tog det billede her.

 Kærlighed er fuldstændig ligesom et pindsvin - det stikker og gør ondt af helvedes til, men seriøst..

Tjek lige de der øjne? De er uimodståelige.

Home town

- Haha, Sulsted centrum!! ^

Jeg er vokset op i Sulsted, boet det samme sted, på det samme værelse, all my life. Nogle kalder det "så langt ude på landet, at der kun kører traktorer" I mit hoved, er det egentlig ikke negativt. Jeg kan godt li' at bo lidt fra by livet, ude blandt marker, og frisk luft - Dog, er der ikke så langt til Aalborg som man skulle tro, det er blot at tage den første og bedste bus, som køre syd på, og wupti. Både min lillebror, storesøster og jeg, har gået på Sulsted skole, som ligger lige godt 500 m. fra vores hoved dør. Jeg har gået der i 9 år, hvilket efter min mening har været lige godt og vel 9 år for meget. - Min far har altid sagt at hans børn skulle vokse op på landet, fordi da han voksede op, kig man altid bare rundt om gadehjørnet og fandt nogle nye venner, hvis man var blevet uvenner med de andre. Man fandt aldrig tid til at få løst problemer, istedet for fandt man bare nogle nye venner. Sådan mente han ikke det var på landet. Her går man ikke bare lidt rundt, også finder nogle nye. Her bliver man nød til at arbejde for sine venskaber. At gøre noget for sine venskaber er jo noget man skal overalt, vil jeg mene? Men måske har han ret. - At jeg synes de 9 år på Sulsted skole har været for meget, er ikke fordi jeg har været træt af skole som sådan. Jeg har bare været træt af lige præcis Sulsted skole. De har altid bare vendt ryggen til problemerne, og når de så ikke fik henvendelser om noget, regnede de bare automatisk med at alt var okay. De gjorte ingenting for at rette op på noget, eller for at hjælpe. Jeg kan være ret så ligeglad med hvad Sulsted skole gør, og ikke gør nu. Da jeg ikke skal sætte mine fødder der mere - Jeg håber bare for min lillebror, at han ikke skal gå igennem det samme.
Trods jeg ikke har været glad for at gå på skolen, har det jo alligevel bringt noget godt med i den tid - Venskaber. Tætte venskaber. Min bedste veninde igennem alle 9 år - Camilla. Hun boede længere ude på landet, på en stor gård, lige her ude. Vi tilbringte stortset hver dag sammen, alle ugens dage. Hver dag efter skole, hvor vi skitevis var her, også derhjemme. I weekenderne sov vi sammen, eller også blev vi kørt hjem til hinanden, igen, skiftevis, og var der. Vi var som 2 små piger som man ikke kunne skille af - Og alligevel lykkes det. Tiden gjorte det, og idag er vi to forskellige steder i livet, fuldstændige forskellige mennesker (og dog?) og snakker stort set ikke til hinanden, trods hun arbejder i brugsen, som jeg dagligt besøger. Tjae, trods det trælse, savner jeg alligevel det hele. (Ja ok, lavede lige et stort spring fra "home time" overskriften... Ved ikke hvad der skete, heheheh).