Jeg har i de seneste år øvet mig meget i at huske at sige pæne ting til folk, der har fortjent et kompliment. Ikke bare for at sige noget, men det er da synd at gå og brænde inde med en masse ting, som folk kunne få glæde af.
Det er f.eks. nærigt ikke at fortælle mennesker at de er smukke, hvis det er det man føler. Der findes en hel masse grunde til IKKE at sige det: Tænk hvis de fx er arrogante og svarer: "Ja jeg er smuk, og hvad så?" Her vil mange sikkert ærgre sig og tænke: "Nederen kost! Jeg skulle aldrig have sagt, at h*n var smuk?" Men her spørger jeg så: Hvorfor fanden ikke? Spaden er jo stadivæk smuk - En smuk spade. Der går ikke noget af mig, fordi jeg er høflig og velopdragen.
En arrogant trunte kan svine mig til, men det gør jo ligesom ikke, at hun vinder 1-0 over mig. Tværtimod. Jeg var høflig og gav en gave. Hun trampede så på gaven, So fucking what? Gaver skal gives væk. Man kan ikke sige noget pænt til nogen, for at købe et høfligt svar. Modtageren af et kompliment må da gøre hvad hun vil med ordene, de er givet gratis væk og bør gælde uanset hvad. Man mister ikke noget ved at være gavmild. Man får faktisk mere, jo mere man giver væk. Tænk blot på den glæde du selv føler, hvis nogen roser din mad, dit tøj, dit hår eller din måde at være på. Man bliver glad sgu! :D
Samtidig får man jo pænt nederen hvis folk kommer med uopfordret kritik.
Jeg selv lukker altid ørerne for folk, der lukker ubehageligheder ud. Jeg tager aldrig imod kritik fra fremmede, mest fordi de ikke kender mig, så de har intet at skulle have sagt. og jeg lytter ikke til folk, der ikke kan tale pænt til mig. Folk har et eller andet med ærlighed. At det skulle være specielt vigtigt at være ærlig, og så skidt med om man er sød og rar? Det synes jeg er noget vrøvl. Man skal for enhver pris være høflig og flink og så skidt da med, om man i virkeligheden kunne finde et par fejl hos den anden person. Det kan man jo altid, hos alle mennesker.
Hvis jeg er ude at spise middag hos en person og bliver præsentereret for noget mad, jeg ikke kan lide, så kunne jeg da aldrig drømme om at råbe "Lortemad!" Hvis jeg derimod blev spurgt, hvad jeg syntes om maden, ville jeg finde det rimeligt at svare: "Det her er måske ikke lige mig, men det skyldes jo bare at smag og behag er forskellig". Ellers ville man nok heller ikke blive inviteret en anden gang.
Folk har misforstået det der med at være ærlig. Ærlighed er blevet et våben, man kan bruge: "Den sweater er grim til dig, jeg er nødt til at være ærlig". Hvem gavner sådan en sætning? Om en sweater er grim eller pæn vil jo ALTID være en subjektiv vurdering. Folk er forskellige og deres smag er heldigvis ligeså. Visse folk synes også, at hvis man siger noget pænt først, så har man ligesom købt retten til bagefter at sige noget grimt: "Hej Dennis, du er utrolig god til at give thai-massage, men du løber utrolig grimt!". Den går simpelthen ikke! Du kan ikke standse en pige på strøget og sige til hende: "Hvor er du dog smuk, men dine sko er røv grimme". Nej man skal sgu snakke pænt til folk..
Nu tror du måske, at jeg ikke kan tage kritik? Det kan jeg sagtens! Du er velkommen til at hade mig, og hvis du trænger til at få luft for dit had, så kan du jo lave dig et forum på nettet, hvor du og dine venner kan hade sammen og svine til, det bedste I har lært. Men hvad skal man bruge det til?
Vær' positiv overfor andre, smil, og vær glad (: <3
Fantastisk indlæg!
SvarSlet