Farvel, 2011

Det var året, hvor jeg havde "lovet" mig selv, som en slags "nytårs fortsæt", at det skulle være mit år. Året hvor jeg ville en masse ting, året hvor jeg skulle gå en masse ting igennem. Det er helt klart, at jeg har overskredet en helt masse grænser, jeg har gjort ting, jeg er stolt af. Jeg har set min storesøster ked af det, jeg har set hende lykkelig, jeg har set min mor med det største smil på læben, jeg har set hende græde. Jeg har fortalt min far at jeg elsker ham, og jeg har fået afvide at han er stolt af mig. Det var i 2011, at jeg sad ved min mormors gravsted, og tænkte tilbage på, at idag er det præcis ét år siden, at vi sagde farvel til hende. Jeg har haft øjeblikke, hvor jeg har sat mig ned, og tænk at alt det igennem jeg har fortrudt, og bare ærget mig over, at ha' taget det forkerte valg. Jeg tog i sommerhus sammen med "min storebror" og min kusine, hvor jeg mødte to personer, som viste sig at komme til at fylde rigtig meget i mit liv. Jeg lærte Nicolaj at kende, og i September, kunne jeg ændre min status på facebook, til i "et forhold". Efterfølgende har jeg lært helt ubeskrivelig mange fantastiske mennesker at kende, jeg har søgt arbejde, og kommet ind på et praktik sted. Jeg har tænkt så mange forskellige muligheder igennem mht. til uddannelse, og jeg tror (!) at jeg er ved at finde den rette vej. 2011 har været en hård kamp, med så mange nederlag, had, tårer, oprydning af venner, men sidst, men ikke mindst - glæde og kærlighed. Med en god slutning af det forrige år, kan det nye ikke blive andet end fantastisk (I hope).