Snart går turen til København igen, og jeg har stadig så mange gode billeder og minder fra sidste år, som endnu ikke er blevet delt. Der er blandt andet turen op i den enormt smukke Frederiks kirke, som også bliver kaldt Marmor kirken. Kirken med den runde top, det grønlige tag og smukke guld detaljer. Jeg synes virkelig at det er så smukt et sted, hele det område; og mit indre royale hjerte bankede lyn hurtigt, da jeg fandt ud af at man ikke blot kunne komme ind i kirken, men faktisk kunne komme helt op, aller øverst. Så selvfølgelig skulle vi det.
Først var det bare lyn hurtigt ét skridt ad gangen, på et par meget brede trapper. Op til en lille dør, hvortil guiden fortæller at hvis man lider af angst for smalle rum og steder, så er det ikke en god idé at fortsætte. Min første tanke var at det ville da ha' været en god service lige at fortælle dét, inden man havde betalt og gået de første mange trin op. Men døren blev åbnet, og inde bag var den absolut mest smalle trappe, som bare drejede rundt og rundt, og lige lidt mere rundt. Når man kom videre op, kom der en mere firkantet trappe, som var næsten lige så smal. Og til aller sidst kom man helt op i kublen, hvor man kunne se træ spær, og ellers bare skulle gå på en lille gang, tværs over det hele. Sjov oplevelse - men ganske hårdt.
Men tjek lige gevindsten for at ha' gået de uvirkelige mange smalle trappe trin op, til den øverste spids, inderste inde i den royale bygning. Den fineste udsigt ud over Danmarks hovedstad. Tænk at man kan være turist i sit eget land - og være helt overrasket over de oplevelse man kan få. Jeg er helt pjattet med det! Og da vi kom ned igen, så stod Birthe Kjær foran os. Mit mål som den lille nordjyde her, var at se en kendt person - og det fik jeg. Haha!
Ingen kommentarer :
Send en kommentar