Så blev det tid til min 11 goodiebox; én, fra et år. Hvor er det egentlig lidt vildt at tænke på. Jeg har været positiv over det med goodiebox, og synes det har været skønt at modtage en pakke én gang om måneden, hvor man faktisk slet ikke har nogen idé om, hvad den indeholder. Tit har jeg modtaget noget jeg slet ikke har haft noget at bruge til, men tilgengæld har jeg også modtaget en helt masse lækkert, og om ikke andet, er der ihvertfald for meget mere i boksende, end hvad man selv gir'.
Denne boks er jo Maj boksen, og er passende nok ankommet i en lækker sommer-gul farve, og er en masse lækkert forskelligt, til når solen bliver skarp, og varm mod den sarte hud.
Kérastase soleil huile céleste | Full size koster 240 kr.
Glitter, glamour og samtidigt fantastisk solbeskyttelse burde været tæt på umuligt at forene i ét produkt, men vi har fået fingrene i dette mageløse solbeskyttelse til håret - Huile Céleste fra Kérastase soleil, der med succes gør præcist dette. Vi er temmelig imponerede over, at denne glamourøse oliespray har både glansgivende og beskyttende egenskaber, hvilket er muligt, fordi den indeholder både nærende macadamia olie, og reflekterende mikro-partikler, og er beriget med UVA og UVB filtre. Resultatet er en enestående shine-effekt, der samtidig beskytter mod udtørring og afblegning fra sol, salt og klor. Kan bruges i både vådt og tørt hår. Glit og glam. Fransk charme når det er bedst. Oui.
Matas sollotion SPF 15 | Full size koster 34,95 kr.
Indrømmet. Vi elsker solen. Idéen om solen, og alle de lækre associationer fra kold hvidvin til friske rejer til lækre solbrune ben. Men faktisk elsker vi vores hud endnu mere end solen, og har derfor alle redaktionen et mindre crush på alle solcremer og solprodukter inklusiv denne helt fantastiske sollotion fra Matas. Let at smøre ud, og rigtig holdbar. Den er en af vores nye favoritter, da den fungerer godt som en hverdagssolcreme. Lotionen har solfaktor 15, beskytter mod solens UVA- og UVB-stråler og indeholder fotostabile filtre. Er desuden vandfast og samtidig helt uden parfume, parabener, er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Boom. En af vores store positive overraskelser.
Korres guava bodybutter | Full size koster 179 kr.
Korres har vundet hjertet såvel som et overbevisende antal priser over hele verden med en serie af fantastiske produkter. Guava bodybutter er vi særligt begejstrede for, fordi denne ekstra fugtende creme til tør hud har en dejlig tropisk, sød duft med en lækker, luksuriøs følelse. Guava er en vigtig kilde til C-vitamin, der stimulerer kollagensyntesen, og sammen med olier fra solsikke, mandel og avokado giver sheasmør næring til huden og genopretter dens spændstighed og smidighed. Vi synes den er særlig skøn til tørre albuer, hæle og knæ. Fantastisk sommerprodukt.
Korres milk proteins 3 in 1 cleansing emulsion | Full size koster 185 kr.
Et andet og intet mindre overbevisende produkt fra kKorres er denne enormt lækre cleansing emulsion. Et rigtig skønt renseprodukt til ansigtet, som tilmed er tidsbesparende, fordi der er samlet tre produktfunktioner i et og samme produkt: renselotion, skin tonic og makeupfjerner på én gang. Så masser af tidsbesparelse på badeværelset med et lækkert, hurtigt renseprodukt, der indeholder mælkeproteiner og vegatabilske olier. Et absolut must-have ikke mindst til de travle dage.
Wella professionals brilliance color treatment (ch) | Full size koster 169 kr.
Ladies - dette kunne meget vel blive jeres nye sommerflirt. Vi har ihvertfald ladet os charmere af Wellas lækre frisør hårmaske, og dens vidunderlige, cremede konsistens. Den er ret vanedannende, fordi den fremhæver hårets glans, og efterlader det med en øjeblikkelig mærkbar blødhed. Og det er vi vilde med. At den så også har en vidunderlig luksuriøs duft, gør, at masken er det tætteste, vi kan komme på en sommerforelskelse til håret. Fantastisk effektfuld med masser af pleje til sommertørt hår. Uimodståelig.
Yves saint laurent touche éclat foundation spf 19 | Full size koster 350 kr.
Vi er normalt ikke helt vilde med at dele vores store kærlighed med andre kvinder, men denne vidunderlige foundation fra YSL er dog en vigtig undtagelse, og vi er stolte af at give jer mulighed for at prøve dette prisvindende produkt fra en af de mest legendariske brands i verden. Senest har Touche èclat foundation vundet Danish Beauty Awards for årets luksus makeup produkt, samt priser fra Harper's Bazaar og instyle best beauty. Den giver strålende hud med et perfekt finish, og den fine, blødgørende konsistens og den perfekte sammensætning af ingredienser, skjuler ujævnheder og lysner huden. Perfekt resultat. Stort tillykke YSL. Vi nejer dybt.
Yves saint laurent forever light creator sérum | Full size koster 590 kr.
YSL er ikke uden grund en af de mest respekterede og legendariske huse i både fashion og beauty, og med Forever Light Creator har Yves Saint Laurent skabt endnu et innovativt og mageløst produkt. Forever light creator er et særligt eksklusivt serum kompleks, der virker hudtonekorrigerende - dvs. det hjælper med at korrigere en ujævn hudtone ved at reducere pigmentpletter og give huden mere klarhed. Serumet har en lækker konsistens, som let lader sig fordele, og som ikke virker klistret på nogen måde. End ikke på de varme dage. Vi er imponerede. Yeh.
Depend neglelak | Full size koster 24,95 kr.
Sandheden er, at vi ikke kan få nok af neglelak. Vi ved, at nogle mener, at det kan blive for meget, men det mener vi ikke. Neglelak er fantastisk til at eksperimentere med og kan fungere som et overraskende accessory - fra det underspillede statement til det provokerende touch. Derfor mener vi, at sommer kalder på lak på tæerne ligesom sommerbrune hænder fuldendes med en lækker tilpasset lak. Derfor elsker vi også dejlige Depend. Fordi deres udvalg er enormt. Fordi der konstant kommer nye farver, som vi elsker at prøve og ikke mindst fordi, at priserne nelig gør det muligt at eksperimentere, at udforske, at være vild, diskret, sensuel eller seriøst. Be crazy.
Nivea stress protect deo roll on | Full size koster 34,95 kr.
Vi vil gerne dele en anden hemmelighed med jer. I en version af me-too produkter, som en deo normalt hører til, kan det være på umuligt at fange vores opmærksomhed. Dette produkt har imidlertid oplevet skrigende popularitet her på redaktionen fra det øjeblik den første forsøgsperson delte sine opdagelser. Denne roll on deo fra Nivea lover nemlig, hvad den holder og bør være en fast del af enhver eventyrlysten rejsetaske denne sommer. Ledsaget af en mild og frisk duft og med en unik stress protect funktionalitet og zinkkompleks, giver den fantastisk, langtidsholdbar beskyttelse og beskytter endda særligt imod stressrelateret sved. Yea. Vi er vilde med denne deo.